MF Pro Pakke - 3-trins pakke til muk.
Trin 1
”Anti-bakteriel Sæbe”
Denne specielt sammensatte sæbe er mild for huden og meget effektiv. I modsætning til rene klorhexidin produkter, som kan øge følsomhed og smerte for hesten, er vores anti-bakterielle sæbe pH neutral og derfor skånsom mod huden. Denne milde sæbe kombinerer den anti-bakterielle virkning med beroligende ekstrakter fra urter, og virker meget blødgørende på muk skorperne. Essentielle olier hjælper hudens heling og dulmer irriteret, øm og ødelagt hud.
Trin 2
”Beroligende creme”
En koncentreret og blødgørende, svampedræbende og anti-bakteriel creme, som beroliger og lindrer irriteret hud, mens den også giver beskyttelse. Denne specialiserede creme-balsam beroliger og hjælper hudens helingsproces på vej ved at holde den smidig og fugtig. De særligt udvalgte æteriske olier i cremen bidrager til at fremme hudens stand, så den igen bliver sund. Huden kan ånde frit under cremen.
Trin 3
“Beskyttende Barrieresalve”
En specielt sammensat antibakteriel salve, der indeholder naturligt mineralfedt og citronella. Salven danner en vandtæt barriere, som beskytter huden mod en bakteriel infektion forårsaget af de patogener, som ofte findes i våd og mudret jord. Denne salve er også fremragende til brug på sår, hudafskrabninger, eller hvis et åbent sår, der ikke kan sys, kræver antibakteriel beskyttelse.
Muk er en betegnelse for en aggressiv bakteriel tilstand, som kan påvirke huden på hestens ben – typisk ses problemet i kodeområdet, men muk kan også bevæge sig op af benene. Tidligere mente man, at muk kun blev forårsaget af en type bakterie, men det er nu konstateret at muk er en kompleks tilstand. Undersøgelser viser, at selvom det typisk er bakterien "Dermatophilus congolensis”, som angriber hestens hud kan det ikke udelukkes, at der er flere typer bakterier involveret i et muk angreb. Bakterierne kan også forblive hvilende på huden i længere perioder, og de menes også at trives i visse jordtyper.
Selvom nogle heste kan lide af muk hele året rundt er det mest almindeligt at opleve problemet i løbet af vinteren. Milde og fugtige vintre er den perfekte grobund for muk, fordi den beskyttende hudbarriere bliver ødelagt, når den udsættes for meget fugt fx fra mudder. Når hudens barriere bliver ødelagt er den åben og svag, hvilket gør det nemt for bakterier at angribe huden og få ”fodfæste”, da de trives i det varme epidermale lag af huden, hvor de også hurtigt vil sprede sig. Men det er ikke kun våd jord, som kan forårsage muk, også hyppig afvaskning af hestens ben – uden efterfølgende grundig tørring – kan nedbryde huden. Yderligere kan forkert bandagering og brug af våde, snavsede gamacher også starte problemet. Et dårligt immunforsvar kan også gøre hesten mere modtagelig overfor et bakterie angreb, der igangsætter muk.
Muk giver irritationer, og inflammation med hævelser i huden. Det er en form for dermatitis, som i ekstreme situationer kan gøre hesten halt fordi væske vil samle sig, og få benet til at hæve op. Muk kan have forskellige sværhedsgrader og kan vise sig fra irriteret hud til inficerede læsioner. Det er dog mest almindeligt at se skorper og skaller på huden – og disse kan være smertefulde for hesten. Typisk ses muk problemet omkring koden, men det er ikke ualmindeligt, at problemet kan gå højere op på benet. Hvis muk ikke tages alvorligt, kan det hurtigt blive et svært problem, som kan være besværligt at få bugt med.
Carr & Day & Martin’s nye MF PRO pakke er et simpelt 1-2-3 trins system, som er behjælpelig til håndtering af et muk problem – samt for at undgå tilbagevenden af problemet.
Relaterede produkter